Der er fortsat salg i de helt billige sommerhuse i Nordsjælland.
Men så snart prisen kommer over en million kroner, så kniber det gevaldigt med efterspørgslen, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Slører billedet
Handlen med de billigste sommerhuse slører det reelle billede af, at såvel priser på almindelige sommerhuse som efterspørgslen på samme er i endnu lavere kurs, end Realkreditrådets seneste statistik viser.
Helt overordnet viser rådets statistik, at kvadratmeterprisen på sommerhuse i Nordsjælland er faldet 12,2 procent det seneste år.




























