Hvis du ser en ejendomsmægler gnide sig i hænderne, kan det være, fordi boligmarkedet nu for første gang i årevis viser tegn på opgang. Landets store mæglerkæder fremviser i disse dage tal for, at priserne stabiliserer sig i hovedstadsområdet, hvor de ellers har været i frit fald længe, og handlen er ligefrem stigende. Ejerlejlighederne i Københavns Kommune er efter styrtdyk på 37,5 procent i prisen siden toppen i 2006 nu steget med 3 procent, viser tal fra Danbolig, som dækker 15 procent af markedet.
LÆS ARTIKEL Bankers lånetilbud svinger vildt
Huspriserne i hovedstadsregionen er samtidig steget en smule med 0,7 procent det seneste kvartal.
LÆS ARTIKELHer er Danmarks 10 dyreste veje Men hvis man kigger nærmere efter, kan det let vise sig, at ejendomsmægleren, der gnider sig i hænderne, i virkeligheden vrider dem i nervøsitet. Den aktuelle fremgang i handlen og opbremsning i prisfaldet i København kan nemlig let være et falsk forvarsel. Rentehop kan give ny boligkrise De hurtige prisfald og tidens rekordlave rente på boliglån betyder efterhånden, at lige så mange har råd til at købe et hus nu, som før de mest ekstreme prisstigninger begyndte i 2004 – og det taler for, at folk får lyst til at købe huse igen. Men den lave rente betyder så meget i det regnestykke, at hvis renten stiger til et mere normalt niveau, vil det – trods prisfaldene – igen blive næsten lige så dyrt for folk at komme ind på ejerboligmarkedet som i tiden, hvor færrest havde råd.




























