EU vil begrænse muligheden for den type obligationer, der ligger til grund for de populære flekslån, som mange danskere bruger til at finansiere deres bolig.
Derfor forbereder økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) danskerne på, at de må sige farvel til de populære korte flekslån.
Netop nu er de korte flekslån historisk billige på grund af den lave rente. Men danskerne har snart taget deres sidste flekslån, for justeringer af finanssektoren som følge af krisen betyder formentligt farvel til de populære lån, siger økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).






























