Først køber man en andelslejlighed til spotpris i en konkurstruet andelsboligforening.
Dernæst venter man, til foreningen bliver opløst. Og så har man en af byens eftertragtede billige lejeboliger.
»Jeg har været med til at købe en andelslejlighed for næsten ingenting i Klostergården. Det var med besked om, at næste gang der er generalforsamling, så skal der stemmes for konkurs. På den måde kan man få en bolig, som til fulde udnytter fordelene ved den omkostningsbestemte husleje«, siger advokat Jens Frederik Hansen fra København. Konkursramte bliver lejere
Denne manøvre er blevet mulig, efter at der nu for første gang er sket, at andelshavere i en konkurstruet forening er overgået til at blive lejere med lav husleje.




























