Er du på jagt efter en ejerlejlighed i hovedstaden, har du markant færre boliger at vælge mellem end for bare et år siden.
Helt præcist er udvalget af københavnerlejligheder til salg gået 43 procent ned på et år og ligger aktuelt på 2.145 lejligheder, viser nye tal for boligudbuddet, som opgøres af Realkreditrådet og Realkreditforeningen.



























