De danske boligejere, som skal have fornyet deres flekslån 1. oktober, må nok forberede sig på at betale en smule mere for deres boliglån.
Nykredit har som det første realkreditinstitut skudt efterårets rentetilpasningsauktioner i gang torsdag, og efter første dag landede renten på de omdiskuterede F1-lån på 0,50 procent. Nykredit forventer, at renten bliver i det niveau.




























