Der er forår i økonomien, og det kan nu mærkes hos Nykredit, som igen vil tilbyde fuld afdragsfrihed i sine boliglån.
»Konjunkturerne er bedre, boligmarkedet er i bedring, og der er kommet en afklaring på en lang række reguleringer på det finansielle marked. Når det bliver mikset sammen, så betyder det, at vores produktpalette ikke længere kun skal indeholde tolagsbelåning, men bliver suppleret med den gammeldags etlagsbelåning«, siger Sune Worm Mortensen, der er områdedirektør i landets største realkreditselskab.




























