Mens boligpriserne i Danmark holder sig nogenlunde stabile går det hastigt frem for prisen på lejligheder i de store byer. Det i en grad, så Danske Banks cheføkonom Steen Bocian er ved at blive bekymret.
Ifølge Homes husprisindeks steg den gennemsnitlige kvadratmeterpris på et hus med 0,1 pct. til 11.800 kroner i marts i forhold til samme måned sidste år. Sammenligner man marts med måneden før, er der imidlertid tale om et fald på 0,7 pct.




























