København har i mange år haltet bagefter, når det kom til at bygge studieboliger, men det skal der nu laves om på. Kommunen har en målsætning om, at der skal skabes 6.000 nye studieboliger frem mod 2025, og boligerne skal være til en pris, hvor beboerne kan overleve på deres SU:
»Vi har et mål om at få studieboliger, som man kan have råd til på en SU, når man bor der alene. Det er jo et sted omkring 3.400-3.500 kroner«, fortæller overborgmester, Frank Jensen (S).




























