»Nu har jeg tabt en halv million på Roskilde Bank, så jeg må hellere passe på«, siger en midaldrende herre og sætter sig på en af de få ledige stole.
Scenen er et mødelokale i kælderen under Danske Banks afdeling på Stændertorvet i Roskilde. Det er tirsdag aften, og der er kaldt til »informationsmøde om rentetilpasning«.
Det er ikke et emne, der oser af sex, men det trange lokale fyldes hurtigt.




























