Tidligere skatteminister Morten Østergaard (R) er helt uforstående over for, at Skat af ressourcemæssige årsager har nedprioriteret de sager, hvor flere tusinde grundejere har fået for høje grundværdier og enten betalt for meget eller har udsigt til at betale for meget i ejendomsskat.
Som skatteminister lovede Morten Østergaard, der i dag er økonomi- og indenrigsminister, i marts sidste år i et skriftligt svar Folketinget, at Skat af egen drift ville tage sagerne op og få borgernes ejendomsskat ændret »efter de frister og hjemler, som lovgivningen indeholder«.




























