De utilfredse realkreditkunder i foreningen Fair Bidragssats venter, at landets øvrige kreditforeninger vil følge Realkredit Danmark og lade bidragssatserne stige inden for en kort horisont.
»Jeg tror, at det tredje og fjerde selskab på markedet helt sikkert vil følge efter med stigende bidragssatser«, siger Fair Bidragssats' formand Chresten Ibsen med henvisning til Nordea Kredit og BRFkredit.




























