Forbruget på Dankort i juli 2014 var knap 27,8 milliarder kroner. Det er en stigning på 4,2 pct. i forhold til juli sidste år, hvor der blev brugt 26,7 milliarder. Det viser tal fra Nets.
»Dankortomsætningen for juli indikerer, at det spirende opsving i dansk økonomi har fået ekstra medvind«, skriver cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea i en kommentar.




























