Solen kaster et blegt skær over de sydsjællandske marker. Mellem træerne i det fjerne skimtes solglimt i bilernes forruder på motorvejen.
»Det her skal udlægges som erhvervsområde«, siger Vordingborgs afgående borgmester, Henrik Holmer (S), og peger ud over området, hvor der ligger gårde og en skov i det fjerne.
»Det kommer til at ligge tæt på afkørslen ved motorvejen«, forklarer borgmesteren.
Befolkningstallet falder med 300 om året
Henrik Holmer har været borgmester gennem 12 år – først i en landkommune og siden den sammenlagte Vordingborg Kommune. Allerede nu er der masser byggemodnede erhvervsgrunde, som ligger tomme i den sydsjællandske kommune, hvor befolkningstallet falder med cirka 300 personer om året, og der bliver og færre erhvervsaktive og flere pensionister.
»Det har været vanskeligt at tiltrække erhvervsvirksomhed, men med Femernforbindelsen opstår der nye muligheder«, siger Henrik Holmer.
60 milliarder investeres på Sydsjælland og Lolland-Falster
Der investeres i de kommende 7-8 år omkring 60 milliarder kroner på Sydsjælland og Lolland-Falster.
Det hele er slut, når tunnelen mellem Rødby og Puttgarden efter planen åbner om godt 7 år. Spørgsmålet er så, om der vil være noget at stoppe efter på vejen mellem Hamburg og København. Derfor går Vordingborg i gang med at finde nye erhvervsarealer, selv om der allerede nu er tomme erhvervsgrunde.
»De gamle grunde er ikke fundet attraktive. Men de nye erhvervsgrunde kommer nærmere motorvejen, og jeg tror, det betyder noget, at man kommer helt tæt på motorvejen, så man nærmest kan se den. Jeg regner ikke med, at vi kan tiltrække så meget industri, men virksomheder inden for transport og logistik«, siger siger Holmer.
Det er ikke kun tiden, efter tunnel, broer, bane og veje er færdige, som optager borgmesteren. Blikket er også stift rettet med den nære fremtid. Han vil gerne gøre den lokale havn ved Masnedø til hjemsted for byggeriet af den ny Storstrømsbro og dermed få 500-600 job til byen.
»Men det er jo en stakket frist. Jobbene forsvinder, når broen er bygget, men det giver noget opmærksomhed omkring Vordingborg. En hel masse vil opleve, at vi har både natur og kultur at byde på«, siger Henrik Holmer.
Anden borgmester samme tanker
På den anden side af den få kilometer brede Storstrøm ligger Orehoved Havn. Kommunen og borgmesteren er en anden, men ideen er den samme.
»Vi ligger mest attraktiv med den korteste afstand, når elementerne til broen skal transporteres ud på havet«, siger borgmester John Brædder fra Guldborgsundlisten.
Hvis kommunen bliver hjemsted for byggeriet af den nye Storstrømsbro, vil Orehoved Havn blive udvidet med en ekstra mole og uddybet, så den kan tage skibe på op til 32.000 ton i stedet for som nu højest 5.000 ton.
»Der er to perspektiver. Vi kan få aktivitet i byggeperioden, men vi skal også tænke på tiden, efter at de store projekter er færdige. Har vi en bedre havn, kan vi måske lande foderstoffer til landbruget her, i stedet for at det bliver landet i Kalundborg og kørt tværs over Sjælland«, siger John Brædder, der også har planer om et erhvervsområde ved motorvejen.
Borgmesteren ikke skræmt over allerede ledige byggegrunde
Her er afkørsel 43, der ligger godt 10 kilometer sydligere end Vordingborgs planlagte erhvervsområde, udset til at være omdrejningspunktet. Der er allerede et erhvervskvarter tæt ved afkørslen med ledige byggegrunde, men det skræmmer ikke borgmesteren.
»Prøv at køre en tur over Fyn eller i Østjylland. Der er masser af virksomheder langs motorvejen. Hvorfor skulle vi ikke være lige så gode til at tiltrække virksomheder, når vi kommer til at ligge på vejen mellem København og Hamburg og bliver en port til både Tyskland og Skandinavien«, siger han.
Tro ikke på mirakler
I årtier har Lolland-Falster og det sydlige Sjælland været præget af industridød og mindre behov for folk i landbruget, men en forsker, der har fysisk planlægning som sit område, advarer borgmestrene mod at tro på mirakler, når den faste forbindelse åbner.
»Der er en stor risiko for, at Femernforbindelsen bliver en transportkorridor mellem Hamburg på den ene side og København, Lund og Stockholm på den anden side. Der er i forvejen vækst i de to regioner, som der kan bygges videre på, når den faste forbindelse reducerer rejsetiden mellem Hamburg og København til to en halv time«, siger lektor Göran Serin, Roskilde Universitet. Han peger blandt på erfaringerne i Korsør og Nyborg, hvor arbejdspladserne forsvandt i kølvandet på åbningen af Storebæltsbroen for 15 år siden.
»Områder, der i forvejen er udkantsområder, har en tendens til at have svært ved at løfte sig«, siger Göran Serin.
Pendling til København kan derimod få ny luft, når togforbindelserne bliver forbedret, vurderer forskeren.
»Hvis der ikke bliver for mange stop undervejs, kan der være grobund for, at pendlingen til og fra København vil vokse. Det vil også være at attraktivt for kommunerne at få flere skatteindtægter, men det er jo en helt anden sag end at få gang i erhvervslivet«, siger Serin.
Det er en mulighed, som også Guldborgsunds borgmester har tænkt på.
»Der vil opstå en forstadseffekt, når det blot tager 57 minutter med toget fra Nykøbing til Hovedbanegården. Vi vil gerne have arbejdspladser, men må også være realistiske«, siger John Brædder.
Æblemost til byfolket
På Pandebjerg Gods tager Otto Alstrup i mod. Han er direktør i et nystiftet firma, Tasting Denmark, som er et samarbejde mellem fire godser langs Guldborgsund. I første omgang sælger Tasting Denmark æblemost fra godsernes 90.000 æbletræer, men selskabet har en målsætning at sælge i omegnen af 50 lokale fødevareprodukter.
»Vi vil sælge lokalt producerede produkter af høj kvalitet, som også har en god historie. Det er varer, som forbrugerne i de store metropoler er villige til at betale ekstra for«, siger Otto Alstrup, som foreløbig har ansat en sælger og en deltidsbogholder. Derudover plukker 16 polakker frugt et par måneder.
»Vi regner med at have en omsætning på et tocifret millionbeløb om et par år, men jeg vil ikke gætte på, hvor mange job det giver«, siger Alstrup.
4.000 mand skal lave elementer til tunnelen
Tæt ved Rødby Færgehavn er gravemaskiner ved at rydde et område, så der kan laves en elementfabrik, der kan producere de elementer, som skal sejles ud på havet og sænkes ned, så de kan blive til en sænketunnel ad åre. Det bliver en arbejdsplads for godt 4.000 mand i omkring fire år.
Arbejdsløsheden på Lolland-Falster ligger på 9 procent, hvilket er halvanden gang mere end arbejdsløsheden på landsplan på cirka 6 procent, så der rigeligt af ledige hænder. Men på Sydhavsøerne lurer frygten for, at jobbene går til folk udefra
»De ledige herfra opfylder ikke nødvendigvis de krav, der er til at arbejde på en international arbejdsplads. Der skal for eksempel arbejdes på engelsk, og det kan være en barriere for nogle«, siger direktør Klaus Marius Hansen, Lolland kommune.
LÆS OGSÅ Milliardinvesteringer i broer og veje vil sikre 40.000 job
Det er endnu ikke afgjort, hvilke entreprenører der skal bygge tunnelen, men at det skal foregå på danske løn- og arbejdsvilkår, ligger fast.
»Der vil selvfølgelig være meget vandrende arbejdskraft, som der altid er ved store projekter, men der skal være 500 praktikpladser på Femerntunnelen, så der vil blive løst en stor uddannelsesopgave. Og vi har sat massivt ind på at løfte kompetencerne hos medarbejderne, så de opfylder de betingelser, som tunnelarbejdet stiller«, forklarer Klaus Marius Hansen.
De fire år med intensivt tunnelarbejde kan hurtigt gå.
»Vi er forsigtige med at kigge ind i fasen, efter tunnelen er færdig, men forhåbentlig har en masse folk, der har fået løftet deres kompetencer, når tunnelen er færdig«, siger direktøren.
fortsæt med at læse
