Den kinesiske restaurant på første sal for enden af hovedgaden ligger oven på tre tomme erhvervslokaler. Udstillingsvinduet til det ene, der engang var en forretning, er splintret.
Et skilt i ruden fortæller, at butikken havde sidste åbningsdag lørdag 7. august – for over tre år siden. Siden er ingen flyttet ind. Og bare et par stenkast længere nede ad gaden ligger der fem lukkede butikker inden for 20 meter.




























