Borgernes tillid til Skat er gået i minus, men en stor del af ansvaret hviler tungt på skuldrene af en lille gruppe toppolitikere, der benytter enhver lejlighed til at beskylde Skats medarbejdere for at bruge stasimetoder i en syg virksomhedskultur.
Det er meldingen fra skatteminister Benny Engelbrecht (S), der har fået nok af »populistiske angreb på sagesløse skattemedarbejdere«. Ministeren retter især skytset mod den konservative skatteordfører, Brian Mikkelsen, der gentagne gang har anklaget Skat for at bruge rocker- bølle- og stasimetoder.




























