Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Anne-Marie Steen Petersen.

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen.

Peter Hummelgaard Thomsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Massive skattely er den største trussel mod velfærdsstaten

Vi sviner konstant bunden af samfundet til. Men dem, der sidder på toppen og snyder os for milliarder af kroner, møder ikke samme fordømmelse.

Peter Hummelgaard Thomsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens hetzen mod familier på kontanthjælp ruller for fuld hammer, forsømmer vi en langt større og mere central debat om udfordringen for vores fælles velfærd.

I de sidste uger er offentligheden igen blevet bekendt med endnu en gigantisk politisk og økonomisk skandale – Swissleaks – som den kaldes.

Lækkede dokumenter fra den schweiziske afdeling af banken HSBC kaster lys på mere end 30.000 konti, der har gemt mere end 700 milliarder kroner væk fra skattemyndigheder.

940 konti havde tilknytning til Danmark og knap 4,5 milliarder kroner er gemt væk fra det danske fællesskab.

Sagen er en megaskandale. Sådan bliver den med rette også betragtet i mange udenlandske medier. Og i Danmark er skandalen endnu større.

Som Politiken 3.2. kan afsløre, har de danske skattemyndigheder forholdt sig helt og aldeles passivt til viden om, at man kunne få oplysninger om de danske konti i Schweiz udleveret.

Om det var sløseri fra Skatteministeriets side eller en bevidst undladelse fra bl.a. skatteministre under den daværende VK-regering, må tiden vise.

Swissleaks er kun toppen af isbjerget i forhold til afsløringer om omfattende skattesnyd og skattely.

Et hav af revisorer i Luxembourg sørger for altid at finde vejen til den lave skat. Kilde: Politiken.tv / Jakob Sorgenfri Kjær, Mads Zacho Teglskov.

I sommer kom det frem, hvordan Luxembourg – Luxleaks – gennem hemmelige skatteaftaler med multinationale virksomheder sikrede, at disse slap for at betale skat i de lande, de tjener deres penge.

Året forinden kunne DR-dokumentaren ’I skattely’ afsløre, hvordan rige danskere ved hjælp af skuffeselskaber, snyd og rådgivning fra etablerede danske konsulent- og advokatfirmaer kan undgå at betale så meget som én krone i skat i Danmark.

En ekspert vurderede i programmet, at det danske fællesskab alene ved disse finter går glip af 3-5 milliarder kroner om året i indtægter.

Tidligere samme år kunne Ugebrevet A4 afsløre, at mere end 200 danske selskaber helt eller delvis bliver ejet fra skattely såsom Bermuda, Gibraltar og Guernsey.

Summen af danske værdier huset af eksotiske småstater er steget støt op til hele 275 milliarder kroner i løbet af de 8 år, hvor Nationalbanken har opgjort pengestrømmen til skattelyene.

I toppen af samfundet hersker der en kultur, hvor der tænkes aggressivt, kreativt og kynisk i skattespekulation

I toppen af samfundet hersker der en kultur, hvor der tænkes aggressivt, kreativt og kynisk i skattespekulation. Det gælder private formuehavende. Det gælder multinationale selskabers ledelser. Og det gælder alle dem, der tjener på spekulationen: bankerne, advokatfirmaerne og konsulenthusene.

Milliarder af kroner, der kunne finansiere bedre ældrepleje, bedre skoler og bedre tryghedsdækning ved arbejdsløshed, bliver i stedet brugt til at opgradere yachten og til at udskifte Porschen til en Maseratti.

Skatteflugten er med til at underminere selve samfundets sammenhængskraft. Og det er et massivt brud på vores sociale kontrakt.

Sagerne om skattely og skattespekulation tiltrækker ikke samme brede offentlige fordømmelse og debat som ’Dovne Robert’, der ikke gad arbejde, eller ’Fattig-Carina’, der følte hun havde svært ved at få enderne til at mødes med en disponibel indkomst, der var større end mange lavtlønsjobs.

Men det bør det gøre. Summerne, som det danske samfund går glip af, er enorme. Og den elendige moral, der ligger til grund for spekulationen, er afskyvækkende.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Modviljen på dele af den danske højrefløj er da også til at mærke. Da jeg i begyndelsen af november sidste år deltog i Debatten på DR 2 om Luxleaks, stod Børsens Christopher Arzrouni på det synspunkt, at penge søger derhen, hvor man får mest ud af det. ’Sådan er det’, lyder logikken fra højrefløjen.

Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance har tidligere udtalt, at »Det kan godt være, at det falder mange skatteydere for brystet, men jeg kan godt forstå, når virksomheder flytter deres forretning til udlandet. Det skattesystem, vi har i Danmark, er simpelthen ikke konkurrencedygtigt nok, hvilket gør, at visse af dem søger steder hen, hvor skattetrykket ikke er lige så højt«.

Den nuværende regering har gjort meget i kampen mod skattely. Men meget tyder på, at det ikke er alle steder i samfundet, at denne kamp tages seriøst.

Slagsmålet mod de nålestribede spekulanter er nødt til at foregå på alle niveauer og med alle forhåndenværende midler. Og det er nødt til at ske med den samme brede moralske fordømmelse, som med rette præger debatten, når en som ’Dovne Robert’ ikke gider yde sit til fællesskabet.

Det betyder, at Skat skal have alle nødvendige resurser for at jage milliarder gemt i udlandet. Vi skal også lovgivningsmæssigt slå hårdt ned på de rådgiverfirmaer, der hjælper til med den aggressive skattespekulation.

Danmark skal desuden bruge EU og andre internationale samarbejdsorganer og gå forrest i at få skabt internationale skatteaftaler.

Skatteflugten er med til at underminere selve samfundets sammenhængskraft

Men det betyder også, at når Danmark vælger at udlicitere opgaver, privatisere statsejede aktiver el. lign., skal det ikke være med partnere, der åbenlyst laver skattelykonstruktioner. Vi vil ikke være til grin for vores egne penge.

Og endelig betyder det også, at kritikken fra Danmark er nødt til at være hårdere og mere kontant. Hvis flere lig fra Jean-Claude Junckers tid som premierminister i Luxembourg skulle komme til overfladen, må reaktionen være kontant.

For et par uger siden fremlagde den britiske Labour-leder Ed Miliband et mangestrenget program til at bekæmpe skattely i Storbritannien. I den forbindelse udtalte han rigtigt:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Tiden er endelig kommet til at sætte en stopper for et samfund, hvor én gruppe af mennesker kan spille efter andre regler end os andre (...) Der er intet virksomhedsvenligt ved at forsvare skatteunddragelse. Millioner af britiske folk og virksomheder betaler deres skat, som de skal, og de bliver skadet af denne her adfærd«.

Jeg er helt enig.

Med andre ord: Fløjlshandskerne må af.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden