Hvis der findes en grænse for, hvor mange bank en statsvirksomhed og dens medarbejdere kan tåle, har Skat for længst passeret grænsen. Der er, som en medarbejder har udtrykt det, kommet hård hud på følelserne.
Fejlbehæftede ejendomsvurderinger, ulovlige metoder i inddrivelsen af borgernes gæld til det offentlige, håbløse it-systemer, milliardsvindel med udbytteskat og afgørelser, der udfordrer borgernes retssikkerhed.




























