Der blev i juli for tredje måned i træk flere ledige, da antallet af ledige steg med 2.800 personer. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Stigningen i ledigheden har blandt andet været forklaret med, at der kom ukrainske flygtninge til Danmark, som næsten med det samme blev erklæret jobparate. Dermed tæller de med i arbejdsløshedskøen. Men i juli steg antallet af ukrainske ledige med 200. Dermed er det langt fra nok til at forklare hele stigningen i ledigheden.
Ifølge Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen er der noget, der tyder på, »at virksomhederne lige så stille er begyndt at finde fyresedlerne frem«.
Arbejdsløsheden er på 2,7 procent eller i alt 77.800 personer, og det er historisk set meget lavt. Det har blandt andet medført, at antallet af langtidsledige er på det laveste niveau, siden man begyndte at tælle langtidsledige i 2007. En langtidsledig er en person, der været arbejdsløs mindst 80 procent af det seneste år. Samtidig har danske virksomheder ytret sig om problemer med at rekruttere de medarbejdere, som de ønsker. Derfor kan det på sin vis være sundt nok for dansk økonomi som helhed, at puljen af ledige ikke tørrer helt ud, lyder analysen fra Søren Kristensen.
»Vi må nemlig konstatere, at risikoen for en overophedning af økonomien er ganske reel. Kombinationen af så lav arbejdsløshed og så høj inflation giver grobund for nogle uholdbart store lønstigninger«, skriver han i en analyse.
»Det kan man ikke kalde det, vi ser i øjeblikket, hvor lønningerne på DA-området stiger med moderate 3,4 procent. Risikoen er heldigvis blevet mindre efter dagens tal«.
Ifølge Søren Kristensen og andre økonomer er det forventningen, at ledigheden vil vokse den kommende tid.
»Vi forventer fortsat, at vi hen over efteråret og vinteren ser ind i en periode, hvor arbejdsløsheden vil stige yderligere. Ikke nødvendigvis dramatisk, men dog en stigning, som vil vise, at situationen på arbejdsmarkedet og i økonomien forandres betydeligt«.
ritzau
fortsæt med at læse
