De amerikanske senatorer, der afslørede, at Apple har benyttet sig af et hul i Irlands lovgivning til at spare 240 milliarder kroner i skat på udenlandske indtægter, siger, at det stadig er usikkert, om den irske regering gør nok for at forhindre skatteunddragelse.
Senatorerne Carl Levin og John McCain siger, at det er opmuntrende, at den irske regering har besluttet at lukke et smuthul i loven, der gav irskregistrerede selskaber mulighed for at få status som ’statsløse’ for at slippe for at betale skat. Men de sætter spørgsmålstegn ved, om de ændringer, som de irske myndigheder har lovet, er tilstrækkelige.



























