Rusland har startet en økonomisk modoffensiv efter udvidelsen af EU’s sanktioner mod russiske erhvervsfolk og banker.
Al import af frugt og grøntsager fra Polen, der i EU er Ukraines mest højrøstede støtte, blev stoppet før weekenden. De russiske myndigheder begrunder importforbuddet med, at de polske æbler og gulerødder har for højt indhold af giftrester og nitrat.


























