Eurolandenes stats- og regeringschefer er natten til mandag i hård kamp om de betingelser, som Grækenland skal opfylde for at få grønt lys til forhandlinger om et nyt støtteprogram for den kuldsejlede græske økonomi.
Tyskland har på topmødet i Bruxelles presset hårdt på for at få Grækenland til at gennemføre omfattende privatiseringer, der skal skaffe flere penge i kassen.


























