Suezkanalen, der forbinder Det Røde Hav med Middelhavet, er blevet udvidet. En del af den ekisterende kanal er blevet gravet dybere og bredere, og dertil er der blevet gravet en ny parallel kanal på cirka halvdelen af strækningen.
Alt sammen noget, som vil forkorte gennemsejlingstiden fra omkring 18-20 time til 11 timer, og det skulle gerne bringe flere kunder i butikken. I hvert fald regner det statsejede egyptiske selskab Suez Canal Authority (SCA), som driver kanalen, med næsten en fordobling af trafikken fra omkring de 49 skibe, som i gennemsnit tager turen hver dag i dag, til 97 i 2023.




























