Det er bare langt mere udfordrende og spændende.
Dragan Jovanovic har arbejdet hos Trelleborg Sealing Solutions, der producerer tætninger, i 20 år. Han var med, da man dag ud og dag ind stod ved en maskine og manuelt fodrede den med plastikrør, og han er med nu, hvor hans næver er byttet ud med en avanceret robot-arm og Dragan Javanovic i stedet skal overvåge og finjustere det computerstyrede apparat.




























