Panikbremse udløst efter blodrøde aktiefald i USA

Foto: Lucas Jackson/Ritzau Scanpix
Foto: Lucas Jackson/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

De amerikanske aktier styrtdykker onsdag. Der er derfor indført handelsstop på det amerikanske aktiemarked. Det sker, når det brede S&P 500-indeks falder over syv pct.

For at undgå paniske fald på børsen har amerikanerne indført nogle mekanismer, der kan suspendere handlen ved store fald. Handlen er i første omgang suspenderet i et kvarter.

Det amerikanske aktiemarked har ligesom resten af verden oplevet store udsving den seneste tid på grund af coronakrisen.

Allerede da klokkerne ringede på Wall Street onsdag morgen amerikansk tid var alle tre ledende indeks i fald på mellem 5,5-6 procent.

Det første trin, der kan udløse et handelstop er, at indekset S&P 500 falder med syv procent på en dag.

Hvis S&P 500-indekset fortsætter med at falde, efter at handlen er sat i gang igen og rammer et fald på 13 procent på en enkelt dag, bliver handlen suspenderet i 15 minutter på ny.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her