Sparepærer skal være lige så billige som almindelige elpærer, mener Kommissionen. Og for at de kan blive det, skal tolden på sparepærer, der kommer fra lande uden for EU, fjernes. Bliver den det, vurderer Elsparefonden at en A-pære, der i dag koster 40 kroner, vil kunne falde til 30 kroner eller mindre. Uenige lande Men i sidste uge nedstemte 15 af unionens 27 medlemslande Kommissionens forslag om, at tolden skal pilles af pærerne. Ifølge Peter Power, talsmand for unionens toldkommissær Peter Mandelson, fordi flere af landene har firmaer, der producerer sparepærer, og som ikke ønsker konkurrence på priserne fra lande uden for unionen. Resultat af afstemningen betyder, at forslaget først kan blive taget op blandt medlemslandene igen om et år. Det til trods mener Peter Power, at forslaget med sikkerhed vil bliver vedtaget næste år. »At der skal gå et år, er bare et kompromis. Vi mener at have fået garanti for, at forslaget vedtages næste år«, siger han. Konkurrencetold I dag betaler forbrugere op til 66 procent i told på sparepærer fra blandt andet Kina. Tolden blev indført i 2001, da europæiske producenter begyndte at klage til Kommissionen over de lave priser, producenter uden for EU kunne sælge deres produkter til. Fordi de var væsentligt billigere at fremstille dér. Men det argument er ikke længere godt nok, siger Peter Power. For kun en fjerdedel af alle sparepærer produceres inden for EU, hvilket langt fra er nok til at dække den Europæiske efterspørgsel. »Det kan kun være både i forbrugernes og producenternes interesse, at forslaget kommer hurtigere igennem«, konstaterer Peter Power. »At afskærme markedet for konkurrence er absolut ikke vejen frem«. At få flere til at skrue sparepærer fast i lamperne er en del af Kommissionens målsætning om at indføre energieffektivitet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.