Op mod 1,7 mio. medlemmer af FDB får fra årsskiftet ikke længere bonus, når de handler i Coop Danmarks butikskæder SuperBrugsen, LokalBrugsen, Dagli'Brugsen eller Kvickly.
Alligevel har medlemmerne ikke udsigt til at få tilbagebetalt de i alt 175 mio. kr., som de i løbet af ti år har opsparet hos FDB som andelskapital, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Penge går i andelskassen
De mange millioner er opsparet ved, at medlemmerne har fået trukket 10 pct. af årets bonus. Nogle medlemmer mener, at pengene nu skal betales tilbage, fordi bonusordningen er væk.
Det afviser Ebbe Lundgaard, der er formand for FDB.




























