Flere husejere mangler fortsat at få deres sager behandlet efter den historisk voldsomme stormflod i november 2006, hvor havet rejste sig og fyldte kystnære huses kældre og stuer med saltvand.
I Stormrådet erkender formand Karen Westerbye-Juhl, at arbejdet med erstatningerne er gået for langsomt.
»Vi har været for langsomme, og det er vi kede af. Ikke mindst for de mennesker, der har levet i uvished om, om de kunne få skaderne dækket, i al den tid«, siger hun.




























