Pensionsselskaberne har i årevis skjult, hvad de danske pensionsopsparere betaler i omkostninger for deres pensionsordning.
Nu åbner landets største pensionsselskab, Danica Pension, op for de hidtil hemmeligholdte omkostninger - og PFA følger efter i maj måned.
Danica lancerede onsdag en art online regnemaskine, der både oplyser de direkte og indirekte omkostninger på en pensionsordning. Dermed får kunderne alle omkostninger samlet i ét tal.




























