Sortsynet har ramt den danske forbruger.
Vi er ikke længere så vilde med at bruge penge på store forbrugsgoder, som fladskærme, vaskemaskiner og lignende. Og vi vil gerne spare op, men oplever ikke, at der er råd til det.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugernes tillid til økonomien er den laveste i 16 år. Tillidstallet er faldet fra minus 6,6 i juni til minus 9,7 i juli 2008. I 2006 lå forbrugertilliden på 10,5 og året efter var det samlede tal 7,5.




























