Finanstilsynet slår nu i bordet over for pengeinstitutterne for at få dem til at holde fingrene fra folks NemKonto.
De to storbanker Danske Bank og Jyske Bank har netop som de seneste i rækken fået en påtale af Finanstilsynet, fordi kunder - der ellers havde skiftet bank - har oplevet, at deres NemKonto pludselig var røget tilbage til den gamle bankforbindelse.
Alle danskere har en NemKonto - typisk deres lønkonto - hvor det offentlige sætter penge ind. Det kan for eksempel være dagpenge, børnecheck eller restskat.




























