For hver 100 kroneseddel en dansk studerende har, har en norsk studerende fjorten kroner mere.
Det viser tal fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der i 2005 har sammenlignet studerendes økonomiske forhold på tværs af de nordiske landegrænser. Tallene omfatter en studerende, der både modtager studiestøtte (stipendier og SU-lån, red.) og har erhvervsarbejde ved siden af.
»I Danmark betaler de studerende skat af stipendierne, og det gør de ikke i Norge«, forklarer Stig Garsdal fra SU-Styrelsen.




























