I tre år betalte Tom Christensen en fremmed mands el uden at opdage det. 18.000 kroner blev det til i alt.
Tom Christensen spærrede øjnene op, da han opdagede, at han havde betalt en elregning i tre år for en mand, han aldrig har mødt, skriver DR Nyheder.
Tastefejl kostede dyrt
Tom Christensen havde tilmeldt sin elregning til betalingsservice i Nordea, som har lavet en tastefejl, men banken nægtede at betale pengene tilbage.
»De vil så ikke gøre noget ved det. De mener, at jeg er for passiv. At jeg burde have opdaget det noget før«, siger Tom Christensen til DR Nyheder.




























