Man må kunne stole på sin taxachauffør.
Det mener Ankenævnet for Forsikring, der i en principiel kendelse slår fast, at det ikke er groft uagtsomt at efterlade sin bagage hos chaufføren i en taxa, mens man hurtigt går ind i en kiosk for at købe cigaretter eller låne toilettet.
Mistede 15.000 i Thailand
Det gjorde en dansk turist på Phuket i Thailand, og mens han var borte, drønede taxaen væk i mørket med hans kuffert og taske med tøj, briller, kamera og mobiltelefon.
I alt forsvandt værdier for 15.000 kroner, men mandens rejseforsikringselskab, Gouda, afviste at erstatte tingene.




























