Panten på øl- og sodavandsdåser skal fordobles fra én krone til to kroner for at komme problemet med ressourcespild og tomme øldåser i naturen til livs.
Det foreslår Socialdemokraterne, og forslaget støttes af R, SF og Enhedslisten. Og Dansk Folkeparti er ikke afvisende, siger miljøordfører Jørn Dohrmann. Dermed kan der være flertal for forslaget.
»Vi vil gerne se på forslaget, men vi vil have det belyst fra alle sider for at se, om der er andre muligheder«, siger Jørn Dohrmann.




























