Nationalbankens renteforhøjelse er dårligt nyt for danske forbrugere.
Særligt boligejere med flexlån kan vente ekstraregning på flere tusind kroner om året.
En overraskelse
Danske forbrugere vil i den kommende tid modtage en regning for Nationalbankens renteforhøjelse, lyder vurderingen fra flere analytikere.
»Det er stadig uklart, hvor meget af renteforhøjelsen bankerne vil sende videre til forbrugerne. Nationalbankens renteforhøjelse står stadig som lidt af en overraskelse for os og for resten af markedet, tror jeg. Men forbrugerne vil komme til at mærke det,« siger Niels Rønholdt, seniorøkonom i Jyske Bank.




























