Danskerne er begyndt at spænde sikkerhedsselen på deres boliglån.
Boligejerne vælger nu realkreditlån med fast rente ved nye lån. De fastforrentede lån udgjorde 60 procent af udlånet i tredje kvartal.
Omvendt har folk mistet interessen for rentetilpasningslån, som udgør 28 procent og dermed falder i andel for første gang i over et år. Interessen for variabelt forrentede lån med renteloft er nærmest forsvindende og er nu nede på en andel på 12 procent mod 21 procent i samme kvartal året før.




























