Det kan ikke være lovligt, hvis Roskilde Banks tidligere direktør får 3,6 millioner kroner om året i pension resten af livet.
Det mener SF, som nu truer med at melde bankens ledelse til politiet.
Bankens tidligere administrerende direktør Niels Valentin Hansen kan have sikret sig en pension, som svarer til totredjedele af sin løn. Og Valentins løn var på 5,4 millioner kroner det sidste hele år, han var direktør, skriver Roskilde Dagblad på baggrund af oplysninger fra årsregnskabet for 2006.




























