Regeringens nye hjælpepakke kommer næppe til at sikre boligejere mod stigende husleje. Mange havde ellers forventet, at pakken ville sikre omtrent 200.000 boligejere med flekslån imod, at deres boligudgifter stiger voldsomt til næste år, fordi renten er steget som følge af finanskrisen. Men hjælpepakken sparer reelt kun boligejerne for omkring 100 kroner månedligt for hver million, de har lånt. Dermed skærer den kun toppen af de udgiftsstigninger, der forventes at blive cirka fem gange højere for en gennemsnitslåner. Det viser en beregning, som BRFkredit har foretaget for Politiken.

Professor: Udvid statsgarantien
Lige inden hjælpepakken stod et etårigt flekslån på en million til at koste 4.779 kroner om måneden efter skat. Efter at pakken er indført, står det nu til 4.671 kroner – en besparelse på 108 kroner, hvis renten blev fastsat nu.

»Hvis det holder stik, er flekslånerne lige vidt«, siger professor Finn Østrup fra Handelshøjskolen CBS i København. Han har, siden regeringen for tre uger siden sikrede bankerne, efterlyst en lignende redningspakke til flekslånerne.

»Det logiske ville være at udvide statsgarantien, så den også gælder realkreditobligationerne. Det ville hjælpe flekslånerne. Det har man ikke gjort med dette indgreb«, siger Finn Østrup.

Hjælpepakken er ikke nogen julegave Seniorøkonom i BRFkredit Mikkel Høegh udlægger hjælpepakken sådan: »Der er blevet snakket meget om usikkerheden for flekslånerne i forbindelse med den her hjælpepakke, og det har skabt nogle store forventninger. Men det her er ikke en tidlig julegave til boligejerne, det er kun en lille hjælp«, siger Mikkel Høegh. Hjælpepakken skal virke ved at slække på likviditetskravene til pensionsselskaberne, der ejer en stor del af de danske boligobligationer. Dermed behøver selskaberne ikke at sælge obligationerne for at skaffe penge i kassen til at dække tab, som de lider på grund af finanskrisen. Der er ikke mere hjælp til flekslånere på vej