Danskerne hiver gerne det lille plastikkort frem, når der skal betales. Og det sker langt oftere end andre steder i verden.
Det viser en ny opgørelse fra Lafferty Group, der er en af verdens største research- og rådgivningsvirksomheder inden for den finansielle sektor.
Ifølge opgørelsen betalte danskerne 166,3 gange med betalingskort i 2008. Til sammenligning er New Zealand nummer to med cirka 140 transaktioner. Det globale gennemsnit i undersøgelsen er på 27,8 transaktioner per kort.




























