Store erhvervsdrivende, der systematisk snyder kunder, har godt af, at de fremover bliver tvunget til at betale erstatning.
Det mener jurist Mette Reissmann, der i en årrække har arbejdet med forbrugeres rettigheder.
Hun har siddet i blandt andet Forbrugerklagenævnet og Pengeinstitutankenævnet og oplevet, hvordan firmaer har nægtet at følge nævnenes afgørelser, når nævnet gav kunden medhold.




























