Bankkunderne i Fionia Bank kommer sandsynligvis ikke til at mærke, at den fynske bank har ladet Nationalbanken overtage roret.
Bankens aktiviteter overføres nemlig til et nyt selskab, hvor aktiviteterne i den gamle Fionia Bank videreføres. Den nye bank overtager desuden navnet Fionia Bank.
Fastholde kundenres tillid
»Med denne løsning er der grundlag for, at Fionia Banks kunder kan opretholde tilliden til banken«, skriver banken i en pressemeddelelse.
Aktierne i den gamle Fiania Bank overføres til den nye Fionia Bank og pantsættes til statslige selskab Finansiel Stabilitet A/S.




























