Mens du går og venter på, at ATPs hjemmeside går i luften igen, skal du forberede dig på, at din SP-opsparing ikke er så stor, som du umiddelbart tror.
For ATP er ligesom alle andre forvaltere af opsparede midler ramt af den økonomiske krise og 8000 danskere har tabt op mod 46 procent af pengene på SP-opsparingen. Det er de personer, der selv har investeret deres SP-midler på den såkaldte Folkebørs, oplyser ATP til Tjek.dk
Store fald i 2008
Den seneste opgørelse over dine opsparede penge er fra 2007, og meget er bekendt sket siden da. ATP oplyser, at tabet i 2008 for SP-kunder under 45 år er på 23 procent. For kunder mellem 45 og 65 år er tabet på 13 procent, mens kunder over 65 år kun har tabt tre procent af opsparingen.




























