Er du en af de mange danskere, der har arbejdsgiverbetalt telefon, pc, adgang til internet eller andre multimedier, så kan det være, at du nu skal overveje at skaffe dig af med ordningen.
Med regeringens skatteplan indføres en såkaldt multimedieskat, der gør, at har man en eller flere af sådanne frynsegoder, bliver man beskattet af fast 5000 kroner om året - 2000 kroner mere end i dag.
»I dag beskattes en fri telefon med en standardsats på 3000 kroner om året, og den hæver vi til 5000 kroner, mod at marginalskatten sænkes. Filosofien bag er, at vi vil frynsegoder som en del af lønnen til livs, mod til gengæld at folk kan beholde en større del af deres løn«, siger den konservative skatteordfører, Mike Legarth til Ritzau.




























