Først når pengene fra salget af bil og sommerhus, friværdi, opsparing og partnerens løn er brugt, har man ret til kontanthjælp fra kommunen. Det vil komme som en bitter overraskelse for mange, hvis en bebudet flerdobling af ledigheden sætter ind. Næsten halvdelen af unge under 30 tror således fejlagtigt, at kommunen omgående træder til, hvis de bliver fyret. En fjerdedel af hele befolkningen deler den opfattelse, viser en undersøgelse, som analyseinstuttet Catinét foretog tidligere på året. Sandheden er imidlertid, at kommunen efter kontanthjælpsreglerne først udbetaler penge, når alle ens egne midler er væk. Det kan få fatale følger for både den enkelte og for hele landets økonomi, vurderer professor Michael Svarer, Aarhus Universitets Institut for Økonomi. »Hvis mange pludselig kommer til at stå i sådan en situation, vil det forstærke hele samfundets nedtur«, siger han. Mange er i farezonen Og en stor gruppe er i farezonen for at miste al deres formue. En fjerdedel af samtlige danskere i arbejde står i dag uden for a-kasserne, som har oplevet en dramatisk nedgang i medlemstallene, mens der har været økonomisk optur og rekordlav ledighed i Danmark. Det betyder, at 774.000 danskere i arbejde ikke kan få dagpenge, hvis de bliver fyret – og får de heller ingen kontanthjælp, holder de helt op med at bruge penge til ugunst for samfundsøkonomien, vurderer professor Michael Svarer. Regeringen bør nu gribe ind og sikre, at flere melder sig ind i a-kasserne, mener formanden for regeringens arbejdsmarkedskommission, Jørgen Søndergaard. »Den lange periode med lav arbejdsløshed har gjort, at nogle ikke kender reglerne for kontanthjælp, og det kan blive et stort problem for dem«, siger han: »Vi bør øge incitamentet til, at folk melder sig ind i en a-kasse. Vi foreslår, at man øger statsstøtten til arbejdsløshedskasserne og i stedet slækker på støtten til efterlønnen. Det vil være en bedre måde at bruge pengene på i denne situation«. Ikke en katastrofe De nye ledighedstal, der kom i går, viste for første gang i årevis, at der er blevet flere arbejdsløse. Og selv om stigningen på 1.800 personer ikke er en katastrofe, udgør den kun starten på noget langt værre. De økonomiske vismænds nye vurdering viser, at nedturen bliver dybere og længere, end andre hidtil har ment. Vismændene forudser en stigning fra 47.700 arbejdsløse i dag til 120.000 i 2010. Det var ikke muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), der er ansvarlig minister for både beskæftigelse og kontanthjælp.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.