Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Pensionen er stadig uigennemskuelig

Lyt til artiklen

En jungle af indbetalinger, omkostninger, forsikringer, afkast og administrationsgebyrer.

Sådan ser mange danskere deres pensionsopsparinger. Og det skal der laves om på. Nye retningslinjer skal få forsikringsselskaberne til at offentliggøre deres omkostninger, så forbrugerne fremover vil modtage en opgørelse over, hvad de egentlig betaler for at spare op til alderdommen. Forbrugerne bliver mere forvirrede Men reglerne skader mere, end de gavner, mener Kim Valentin, finansiel rådgiver og direktør i Finanshuset. »Det negative er, at der med dette forslag er en risiko for, at forbrugerne bliver mere forvirrede. Nu skal de ikke bare tage stilling til et tal, men en hel bunke tal, og det gør det sværere at vælge. Vilkårene er ikke dårligere end i dag, for i dag får man næsten ingen information, men situationen er, at den enkelte forbruger får sværere ved at vælge«, siger Kim Valentin. Når forsikringsselskaberne beregner omkostningerne, beregner de dem nemlig i forhold til det, man indbetaler. Men, påpeger Kim Valentin, det er fuldstændig afgørende, at de offentliggør, hvad bruttoafkastet er. Tallene vil skræmme Altså, hvor mange penge det rent faktisk er, forbrugeren får i afkast. Hvorfor gør de så ikke det? Ifølge Kim Valentin, fordi det ville være skræmmende tal. »Hvis folk fandt ud af, hvor mange penge der bliver tjent på deres penge, ville de blive skræmte. Det er ude af sammenhæng så mange penge, at selv sådan en som mig ikke kan forstå, at der overhovedet kan være værdi for forbrugeren i have dem stående i pensionsselskaberne«, mener Finanshusets direktør. »De komplicerede ordninger, garantiprodukter, sammensatte produkter, som man har på markedet, er så besværlige og dyre, at de ikke burde vælges af folk, der sparer op til pension. Det er blevet gjort så besværligt, at folk ikke har mulighed for at gennemskue det, når de vælger pension«, siger Kim Valentin. Truer med lovgivning Forbrugerrådet kritiserer det nye udspil for at være en henstilling og ikke et pålæg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her