Priserne på huse rasler fortsat ned. Et 140 kvadratmeter stort hus kan nu købes for under to millioner kroner, viser Homes prisindeks.
Mens ejendomsmæglerkæder og nogle realkreditinstitutter melder om et boligmarked i bedring, så viser Homes prisindeks for maj, at priserne fortsætter med at dykke. Især huspriserne er hårdt ramt.
Over det seneste kvartal er huspriserne på landsplan dykket med 3,8 procent. Boligkøbere kan nu få et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter for knap to millioner kroner - et fald på næsten 300.000 kroner siden toppen i sommeren 2008.




























