Meget få danskere aner, hvor meget de egentlig vil få i pension, når de når den alder.
Det viser en rapport fra Socialforskningsinstituttet, SFI, som har undersøgt, om de kommende pensionister kender deres fremtidige forbrugsmuligheder. Undersøgelsen dækker både nuværende og kommende pensionister.
Ganske mange ved ikke, hvilke pensionsordninger de selv har. 11 procent ved for eksempel ikke, om de har en arbejdsmarkeds- eller privatpension, og syv procent af interviewpersonerne ved ikke, om de har en tjenestemandspension.



























