Danskernes privatformuer fra friværdi til aktiebeholdninger er blevet solidt gennemtæsket under denne krise.
Men de blå mærker er ved at fortage sig – og sammen med andre tegn på bedre helbred tyder det på, at forbrugerne måske endelig er på vej op af sygesengen, siger flere økonomer. Nye tal fra Nationalbanken for september viser, at danskernes værdipapirformuer – aktier, obligationer og den slags – er steget så meget siden bunden i marts, at formuerne nu er tilbage, hvor de var, da den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers krakkede i september sidste år og for alvor satte gang i jordskreddet under aktiemarkederne.




























