Den lave rente gør det billigt for masser af husejere at bo i deres hus.
Nationalbankens rentestatistik for februar viser, at de danske husholdningers rentebetalinger samlet lå på 7,7 milliarder kroner - det er 0,5 milliarder mindre end måneden før.
Sammenlignes rentebetalingerne i årets to første måneder med samme tid sidste år, så har danskerne alene i år betalt seks milliarder kroner mindre i renter før skat til banker og realkreditinstitutter.




























